Jobmuligheder hos LydRommet


Søger du nye udfordringer, og kunne du tænke dig at arbejde for os, så er du velkommen til at sende din ansøgning og relevante informationer til
flemming@lydrommet.dk

LydRommet A/S søger erfaren sælger til MI markedet

LydRommet A/S sælger nogle af landets stærkeste mærkevarer indenfor professionel lyd, og repræsenterer JBL, AKG, BSS, DBX, Soundcraft, Lexicon og Crown. Vi er en professionel virksomhed med store planer og ambitioner om yderligere udvikling.

I rollen som sælger kommer du til at arbejde med LydRommets brands, herunder salg og markedsføring af LydRommets produkter ud til de danske musik- og studiebutikker rundt om i Danmark. Du kommer til at arbejde med indgåelse af aftaler med slutbrugerkæder, hvorfor erfaring og bred kontaktflade vægter i jobbet. Vi vil kunne tilbyde en stilling, hvor du kommer til at arbejde med hele marketing og salgsprocessen fra målfastsættelse over planlægning til implementering af kampagner, herunder in-store, kampagner, forbrugeraktivering, event og produkt/løsningsudvikling.

· Du får ansvaret for hele MI segmentet i DK, hvor du skal udvikle nye som eksisterende kunder.

· Du  bliver en del af en spirende virksomhed.

· Du får en travl hverdag og et udadvendt job med stor kontaktflade, hvor canvas udgøre en del af din hverdag både med kundebesøg og tlf. opkald.

· Opgaverne spænder vidt, så vi ligger vægt på at du er en ”stor” ressource for firmaet

· Skabe din egen dag og aftale målrettede møder med dine kunder.

· Skabe et netværk blandt kunder og leverandører.

· Afholde kundemøder, følge op, sælge koncepter og indgå aftaler med fokus på udvikling.

· Salgsbudget administration og opfølgning.

Vi ser at du:

· Er i 28-50 års alderen

· Er konkurrence- og resultatorienteret, har det rette drive og erfaring, samt er en dygtig forhandler på alle niveauer.

· Har nogle års erfaring som kørende sælger der relaterer til produkterne og kunderne.

· Trives med et stort ansvar og er alsidig og fleksibel.

· Er en pligtopfyldende medarbejder, der passer godt ind i vores team.

· Er en omhyggelig og tillidsvækkende person, men samtidigt en progressiv sælger.

· Er bosiddende i køreafstand fra Århus –Risskov.

· Er erfaren indenfor studie og/eller musikbranchen, alternativt en erfaren sælger med interesse for musik og god lyd.


Er du interesseret i at indgå i vores team, så send os din ansøgning og CV til
flemming@lydrommet.dk eller pr. post til: LydRommet A/S, Sindalsvej 47, 8240 Risskov. Du er velkommen til at ringe, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Ansøgningerne bliver vurderet løbende og vi søger stillingen besat hurtigst muligt.

LydRommet er et ny opstartet datter selskab af LydRommet Norge. LydRommet har over 30 års erfaring og succes indenfor professionel lyd og er en solid og tillidsvækkende partner i markedet. LydRommet er en ung og dynamisk organisation med plads til udvikling.

Tilbage til hovedsiden

Job

LydRommet Danmark AS, Sindalsvej 47, 8240 Risskov, Danmark