LydRommets historie

LydRommet Danmark A/S overtog 1. april 2009 officielt distributionen af syv professionelle Harman brands: AKG, BSS, Crown, dbx, JBL, Lexicon og Soundcraft. Vi startede den 1. maj 2009 fra vores lokaler på Sindalsvej 47 i Risskov.

Vi har bygget virksomheden op fra bunden og pr. 1. August 2015, er vi stolte af at sige, at vi er en virksomhed, der har fundet sin plads i markedet, og nu tæller ni medarbejdere. Vi har siden starten også fået repræsentation i Danmark af Orban, Klotz og Rational Acoustics Smaart. Vi vil fremadrettet fortsætte med at udbygge vores repræsentation af mærker, der kan bringe vores portefølje af produkter op på et niveau som vi mener, er nødvendige for at skabe de bedste lydsystemer på markedet. 

God lyd er et af LydRommets grundlæggende værdier, og noget vi stræber efter at levere uanset applikation. Teknologien som vores producenter repræsenterer er i en rivende udvikling, og har som mål at give den ultimative lydoplevelse. Vores opgave er at samle disse produkter på en sådan måde, at de skal passe til de kvalitetskrav, kunderne måtte have – samtidig med, at der er en sund økonomi i investeringerne. 

LydRommets mål er at blive et kompetencecenter for lydteknik i Danmark. Vi vil udbygge med regelmæssige kurser og foredrag på forskellige tekniske plan, for at tilbyde viden til lydteknikere og installatører på alle niveauer. For at opnå dette med troværdighed vil LydRommets medarbejdere systematisk arbejde for at øge deres egen viden og knowhow. 

Fra vores domicil på Sindalsvej 47 i Risskov nord for Århus, vil vi tilbyde produkter og lydtekniske løsninger til store og små behov. Vores sortiment strækker sig fra de mest simple baggrundslydanlæg til det største JBL VerTec live sound arena systemer.

Historien om LydRommet A/S, Norge

LydRommets grundlægger, Christian Wille (1948 - 2008), viste en tidlig interesse for elektronik. Allerede som 10-årig blev gamle radioer bygget om til tidsmaskiner, guitarister blev grillet af hjemmelavede guitar forstærkere, og skolens skoleklokke blev “hacket” for at sikre en passende længde på frikvarterene. I 60‘erne hærgede Christian Oslo med sit rockband “Friends” iført skæg og kåbe, i 1967 blev han sendt til militærtjeneste ved søværnet i Håkonsvern (med en symaskine i bagagen til at give marineuniformsbukserne det rigtige snit i benene). 

Efter militæret rejste Christian til Sverige, hvor han afsluttede et elektronik ingeniørstudie ved Göteborg Tekniske Institut. Legenden siger, at det var her, at Christian lærte at lave kartofler på mere end 300 forskellige måder. Men nogen kok ville Christian aldrig blive, for ønsket om at starte sit eget pladestudie var for stort. Et spillemaskine-imperium og forskellige natklubber senere, havde han endelig samlet nok kapital til at realisere drømmen. 

I 1972 begyndte Christian Wille det nu legendariske Scanax Studio. I årene der fulgte efter lavede Christian optagelser med kunstnere som Marius Müller, Beranek, Jon Eberson Gruppen, Jan Teigen, Primavera, Trond-Viggo Torgersen, Anne Grete Preus, Cornelis Vreeswijk, Dollie de Luxe, Anita Skorgan, Sidsel Endresen, Maj Britt Andersen og Smølferne. 

Parallelt med disse produktioner fik studiet også en anden indtægtskilde. Scanax var udstyret med en Soundcraft 3B mikserpult - den første af sin art i Norge. Soundcraft mixeren viste sig at være både pålidelig og funktionel. Det var noget der blev bemærket af musikerne i studiet. Professionelt lydudstyr var nemlig ikke let at opdrive i Norge på dette tidspunkt, selvom efterspørgslen var stor.  Som den mulighedernes mand han var, fik Christian Wille skaffet sig agenturet af Soundcraft i Norge. Ikke længe efter fulgte andre mærker som BSS, dbx, Klark Teknik, Fairlight og Orban. I 1978 resulterede det med eget firma, som fik navnet LydRommet A/S. For øvrigt et navn som rygtet fortæller, er opfundet af Tom Mathisen under en session i Scanax. 

Producenterne

LydRommet repræsenterer omkring 30 seriøse kvalitetsfabrikanter, fra lande som Schweiz, Tyskland, Østrig, Storbritannien og USA. Produkter der dækker næsten alle kerneområder indenfor professionel lyd, fra små mikrofonstativer til mixerpulte i millionklassen.

LydRommet fører en tæt dialog med alle producenter i form af produktudvikling, leveringstid, service og support. For dig som kunde, betyder det en sikkerhed i form af hurtig respons og præcise oplysninger. 

Producenterne AKG, BSS, Crown, dbx, JBL, Lexicon, Soundcraft og Studer hører under paraplyen af Harman Professional. Fordelen med dette er, at teknologi kan integreres på tværs af søsterselskaberne som Lexicon produkter i Soundcraft digitale mixere og Crown forstærkere i aktive højttalere fra JBL. Desuden kan mange af Harman produkterne konfigureres således, at de kan fjernstyres via fælles software: System Architect. 

Kompetencen

Alle medarbejdere i afdelingen for salg, service, projekt og lager er aktive lydteknikere, med en samlet erfaring på mere end 200 år. Chancerne er derfor store for, at vi kan hjælpe dig med hvad du har brug for, uanset om det er mindre mikrofoner, specieldesignede kabler eller tunge systemløsninger. Salgsafdelingen består af seks mand, med spids kompetence inden for fagområderne PA / Live touring, studio, broadcast, installation og forhandler relaterede produkter. Projektafdelingens tre ansatte kan hjælpe med alt fra forberedende tegninger(AutoCAD) til rack, kabel og paneler, til installation og dokumentation. Service Afdelingen består af fem medarbejdere med viden og ressourcer til at reparere stort set alle produkter, der føres af LydRommet. 

Ressourcer

LydRommet holder til på Grünerløkka, centralt i Oslo. Ud over kontorfaciliteterne disponerer vi over 1.165 m2 varelager, som er med til at sikre den lavest mulige leveringtid for kunderne. Lokalerne indeholder også et serviceværksted med udstyr og reservedele til at reparere stort set alle produkter, som vi fører i programmet. LydRommet har en jævn og stabil økonomi. På trods af, at 2009 var et år med global finanskrise, blev der alligevel omsat varer og tjenester for ca 52 millioner, med et solidt overskud. 

LydRommet har også kontorer i Sverige (LydRommet AB) og Danmark (LydRommet Danmark). Det betyder, at vi kan dele ressourcer og kompetencer på tværs af lande grænserne, samt fortage fælles indkøb til  mere favorable priser. LydRommet har i øjeblikket både lager i Oslo og Århus.