Situationen er følgende generelt:
AKG systemer fås i forskellige "bånd": et frekvensområde der kan have forskellig "bredde", og dermed et større eller mindre antal frekvenser indenfor det område.
Nogle af systemerne findes i: 863-865 MHz, eller 823-831 MHz, og disse to områder er dem der p.t. er lettest at have med at gøre- ved turné-virksomhed i DK. Der kan man have hhv. 4 og 7 frekvenser/kanaler (ialt 11 lydkilder) i gang - og disse kan bruges over hele DK inkl. Bornholm. Uden at man behøver at skifte frekvens (indstilling) fra by til by.
Specielt vedr. "bånd" i frekvens-området 470-790 MHz.
Har man købt sine trådløse systemer i 470-790 MHz, så skal man checke sin "frekvens-app" eller gå på siden: Danmarkskort-linket, her til højre. Der findes den side, om frekvenser til trådløse mikrofoner, hvor man, ligesom i app´en "frekvens", indtaster adresse, og man kan så straks se, hvilke frekvens områder der må bruges der.
App finder du ved at søge "Frekvens" i app store eller android market.
Har du, f.eks., et AKG system indkøbt i 650-680 MHz, vil du i langt de fleste større og mindre byer i DK, inkl. Bornholm, kunne finde frekvenser der kan bruges.
Erhvervsstyrelsen har altså nu lanceret den side (link;Danmarks-kortet til højre) , hvor man enkelt kan finde ledige områder enten ved postnummer/adresse søgning, eller ved at dobbeltklikke på kortet.
Hvorfor dette ekstra "bøvl":
De nye regler gør at du ikke længere kan benytte 790-822 MHz området, grundet indfasning af mobilt bredbånd. Dette område var et ret stort og brugt område til trådløse mikrofoner, og kunne bruges i hele landet, men det udgår.
Den ovenstående forklaring (vedr. 470-790 MHz) m. app og hjemmeside er en måde at finde de såkaldte lokationsafhængige områder du kan benytte fremover. Der optræder noget digitalt TV ind imellem, derfor denne "omstændighed".
Men ved at foretrække de områder mlm. 863-865 MHz, sammen med 823-831 MHz, får man mindst muligt besvær med at skulle skifte frekvenser på en eventuel turné.
Har du spørgsmål?
Skal du have hjælp til at vælge gruppe og frekvens i dit trådløse system, iht. ovenstående, eller har du andre spørgsmål, så tag gerne kontakt til William Dion tlf. 2939 8455, eller send en email william@lydrommet.dk eller lars@lydrommet.dk.

