Bliv certificeret i Harmans AV over IP

d. 26-27 feb. samt d. 20-21 maj 2020.


 

Nyt på vores undervisningsfront er Networked AV certificering fra Harman University.

LydRommet afholder d. 26-27 februar samt den 20-21 maj 2020 undervisning i Harmans AV over IP* som giver deltageren en forståelse for at designe og installere SVSi Networked AV.

Tidligere har man skulle rejse til udlandet for at tage disse certificeringer, men nu er det muligt at blive certificeret hos LydRommet i Risskov.

Networked AV stormer frem, og det handler generelt om at forberede sig på den fremtid som er ved at blive nutid. Man bliver ikke netværksekspert på de to dage, men du lærer at navigere rundt i hvilken type komprimering og hvilke produkter fra SVSi man bør bruge i hvilke situationer for at båndbredden passer til det tilgængelige netværk.

Der er kun plads til 8 personer til undervisningen, så skynd dig at sende din tilmelding. Der er forplejning begge dage og det er gratis at deltage. Simon V. Laursen fra LydRommet vil stå for undervisningen.

*undervisningen er bl.a. baseret på kurserne NT232 Networked AV Tekniker og ND232 Networked AV Designer

 

Det får du ud af undervisningen:

Deltageren får en forståelse for hvordan Multicast streaming bevæger sig rundt på et netværk, og bliver i stand til at føre en samtale med en IT afdeling om hvilke krav der stilles for at en netværksbaseret AV installation vil fungere.

Vi ser lige nu en AV Encoder, en AV Decoder og en netværksswitch, men ville det ikke være rart at vide hvad der sker inde i systemet, og hvordan det skal sættes op for at fungere rigtigt?

 

Certificering:

Når undervisningen afsluttes er du certificeret i hhv. HCNP-Design samt HCNP-Commisioning. De to certificeringer afsendes til dig direkte fra Harman University.

 

Forinden kurset:

Inden undervisningen startes op skal du oprette og tilmelde dig på Harman University. For at få en grundlæggende forståelse for Networked AV skal du gennemføre 3 mindre online træningssessioner inden vi mødes. Det tager samlet én time at gennemføre de 3 online minikurser. Du får mere information tilsendt om disse kurser ca. 10 dage forinden opstart.

 

Målgruppe:

Networked AV undervisningen henvender sig primært til projektledere og teknikere som har behov for en forståelse for at arbejde med Networked AV.

 

Øvrige certificeringer hos LydRommet:

LydRommet tilbyder 4 andre AUDIO certificeringer som er følgende

  • HCAA-Design certifikat
  • HCAP-Design certifikat
  • HCAA-Programming certifikat
  • HCAP-Programming certifikat

 

Kontakt os for yderligere information hvis du er interesseret i én eller flere af disse.